Om Anne Jørgensen

Jeg er Anne og har beskæftiget mig med forskellige former for terapi, coaching og selvudvikling siden 1986. Jeg er ejer af virksomheden Lifeprocess.dk, og er en af pionererne inden for selvudvikling.
Siden 1986 har jeg støttet mennesker i at udfordre deres begrænsede mindset, for at udvide bevidstheden og hjertets kvaliteter. Har været inspirator i at støtte mennesker med at udføre deres mission, som den person, de dybest set er, så deres hjertelighed kan komme til udtryk. Verden har SÅ meget brug for mennesker, der står op for sig selv, og gi´ r deres inderlige bidrag derfra. Vi har ingen tid at spilde.

Gennem den fordybelse, har jeg bl.a. som spirituel psykoterapeut og coach, kroppsykoterapeut og procesleder, støttet kvinder og mænd i at få et langt mere hjerteligt og pro-aktivt ståsted.

Jeg er kendt for at undervise på en nænsom, effektiv, intuitiv, dynamisk og organisk måde, med dyb viden, og erfaring om, at i hjertet findes nøglen til din sjæl, kreativitet, livsglæde, og frihed.

Jeg er forfatter til bogen: “Som havet sliber sten”. Den er en personlig beretning om at gå bagom identitet, da jeg slap alt i DK og flyttede til Indien i nogle år.

Få et liv med tillid, kraft og hjertelig energi

Ved at afdække og integrere hjertets visdom, som er bor i os alle, kan du gå en mere direkte vej til et liv i balance. Du rummer selv løsningen og svarene på mange af de ubalancer eller frustrationer, du kan gå og tumle med i dit liv. Alligevel er det ikke bare rart, men nødvendigt, at ha´ en ved din side i den udforskning. Og jeg støtter inderligt gerne i den proces, ved at stå lige ved din side. Så kan jeg vise dig, i dit eget hjertes spejl, hvem du er. Jeg lærer dig helt konkret at stole på det, dit hjerte fortæller.
Kom og oplev hvor særlig du er. Der hvor du ikke ser det, hjælper jeg dig med at pudse dit spejl.

Vejen dertil er forskellig for alle. Jeg bidrager med diverse former i processen: Eks. selvudvikling, spirituel psykoterapi, kropspsykoterapi coaching, mindfulness, heartfulness, meditation og yoga. Jeg støtter dig i at genetablere kontakten til de mange lag, du rummer. Du kan via den proces komme tilbage til din egen natur.

Søger du en forandring i dit liv?

Det er ikke sikkert, at du ved præcis, hvad du har brug for min støtte til, når du kommer første gang. Det er ikke afgørende. Du skal ikke kunne sætte ord på alt. Faktisk er det meget almindeligt, at når vi fordyber vores samtale, at du opdager, hvad det dybest set er, du har brug for. Og hvor vigtigt det er, at det nu bliver en realitet.

Ubalance kan manifestere sig på lige så mange måder, som der er mennesker. Den kan blandt andet vise sig som stress, angst, træthed, vrede, tomhed eller store følelsesudsving – men, det er slet ikke sikkert den viser sig som et fysisk eller udadrettet symptom. Ubalancen lægger sig bare som et dæmpende røgslør over dit liv. Det er en skam, for sådan behøver det slet ikke at være. Du fortjener et liv i farver.

Ofte handler det om, gennem længere tid, at tilsidesætte egne behov og kreativitet – eller egen essens. Hvad siger for eksempel dit hjerte? Ignorere du det, eller de signaler som din krop og sind – ja, hele din bevidsthed giver dig? Så mister du kontakten til din egen natur. Og det er trist.
Den gode nyhed er, at den kontakt til dig selv kan genfindes. For den bor i dig, og vil hellere end gerne afdækkes, så det bliver et levet liv også i den ydre verden.

Selv har jeg tidligere i livet ladet mig styre af indre forestillinger om, hvordan jeg burde leve mit liv, indtil jeg opdagede, at det faktisk lå meget langt fra det, jeg inderst inde følte var sandt for mig. Det var en befrielse i første omgang at nå til den erkendelse – først der begyndte jeg at leve.

Sådan kan jeg støtte dig i din proces

  • (Gen)find dine indre ressourcer på en effektiv og nænsom måde
    Jeg arbejder helhedsorienteret og organisk. Det betyder at jeg inkluderer flere niveauer, alt afhængig af hvad du må have brug for: Det følelsesmæssige, det fysiske, det mentale, det energetiske og det spirituelle.
  • Få kontakt til følelser og sider af dig selv, du har glemt
    Du vil blive overrasket over hvor meget energi og overskud der frigives, når du konfronteres med gamle følelser og glemte sider af dig selv – og det, du inderst inde ved er rigtigt for dig. Når du (gen)opdager kontakten til dig selv, så kan du også tage dybere ansvar for dit liv. Det er dig, der kommer til at bestemme i hvilken retning, du vil gå – fordi du ved, hvad der passer til dig. Og du handler efter det. Det vil selvsagt skabe en øget frihed og glæde i dit liv.
  • Tag vejen sammen med andre
    Jeg tilbyder forløb, kurser og retreats for grupper, men du kan også vælge et parforløb. Det kan være i parterapi med din kæreste eller fordybelse med en firma-partner. Det handler alt sammen om relationer, og de mønstre der aktiveres når vi arbejder tættere sammen: Som søskende, kæreste eller firma-partnere.
    Jeg har dog virkelig gode erfaringer med selvudvikling og coaching i gruppeforløb. Det er én af mine ekspertiser. Der er meget læring at hente i at kunne dele fælles erfaringer og oplevelser med andre, der er på samme rejse som du – også selvom vejen og tempoet ikke nødvendigvis er helt det samme. Og udviklingen for den enkelte sker meget hurtigere end at fordybe sig alene. Du sparer din dyrebare tid.
    I en gruppe ydes der stor støtte til hinandens processer, blot ved at være der med dig selv som du er. Det giver plads og inspiration til alle parter. Og det skaber et helende frit rum.

Min baggrund for at kunne hjælpe dig

Ud over bl.a. en pædagogisk baggrund, er jeg eksamineret psykoterapeut og krops-psykoterapeut. Spirituel træning og udvikling integreret i mit arbejde siden 1999. Udvikling af hjertets ressourcer, på flere niveauer, er den røde tråd i hele mit arbejdsliv.
Jeg har beskæftiget mig med alt fra coaching, personlig udvikling og selvudvikling til projektledelse og efteruddannelse.

Her er et udpluk af den ekspertise, jeg har med:

  • Eksamineret psykoterapeut fra Gestalt Akademiet, Skandinavien 1986. Individuel og gruppeterapeut
  • Eksamineret krops-psykoterapeut fra Institute for Life Energy, CA 2001 (L.E.P) – individuel, gruppe og parterapeut.
  • Eksamineret procesleder og coach, CA 2004
  • Siden 1999 til 2019 dedikeret studerende i kontinuerligt træningsprogram Path of No Way®, en undersøgelse af vores essentielle natur. Det var ledet af min nyligt afdøde spirituelle lærer Stèphano Sabetti.
  • Yogalærer fra Kreativ Yogaskole, København

Jeg har også en lang række udviklings- og projekterfaringer:

  • Design, salg og gennemførelse af efteruddannelsesforløb, “Det personlige lederskab” (siden 1996)
  • Design og gennemførelse af en del af projektlederuddannelsen i dansk region
  • Team- og lederudvikling for danske virksomheder og enkelte udenlandske
  • Design og etablering af teamkultur i forbindelse med fusion af flere organisationer i kommunalt regi, gennemført i seminarform samt flerårigt træningsforløb
  • Underviser i udlandet på Internationalt kropsterapeutisk Institut
  • Pædagogisk leder på 1-årig efteruddannelse på større skandinavisk psykoterapeutisk institut.
  • Procesleder for direktionen i større international virksomhed
  • Coaching på alle niveauer

Uddannelsen som L.E.P. krop-psykoterapeut er godkendt af EABP (European Association for body- psychotherapy) og Reflektor (godkendt i forhold til de vejledende tværministerielle kvalitetskriterier for private psykoterapeut uddannelser (udarbejdet af Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet i 2004.)) Ligeledes godkendt af Dansk Psykoterapeutforening.

Dette garanterer klienter en høj både national og international standard.

L.E.P. er baseret på den videnskabelige forskning af universel livsenergi, som ligger til grund for alle forandringsprocesser. Forskningen viser, at ethvert åbent system søger i retning af helhed og udvikler sundhed, hvis energien flyder frit. Af forskellige grunde er det frie flow ofte forstyrret, og således opstår der problemer på forskellige niveauer så som organisatoriske, fysiske, psykologiske og sociale.

Grundlæggeren, Dr. Stèphano Sabetti, Boston Universitet, har udviklet L.E.P. igennem mere end 35 års arbejde og har i forlængelse heraf udviklet Path of No Way® – heartfulness træning, som er den metodik, jeg gennem mange år har arbejdet ud fra.
Se mere under Samarbejdspartnere.

Og hvad er heartfulness egentlig?

L.E.P. er baseret på den videnskabelige forskning af universel livsenergi, som ligger til grund for alle forandringsprocesser. Forskningen viser, at ethvert åbent system søger i retning af helhed og udvikler sundhed, hvis energien flyder frit. Af forskellige grunde er det frie flow ofte forstyrret, og således opstår der problemer på forskellige niveauer så som organisatoriske, fysiske, psykologiske og sociale.

Grundlæggeren, Dr. Stèphano Sabetti, Boston Universitet, har udviklet L.E.P. igennem mere end 35 års arbejde og har i forlængelse heraf udviklet Path of No Way® – heartfulness træning, som er den metodik, jeg gennem mange år har arbejdet ud fra.
Se mere under Samarbejdspartnere.