Hvis du vil vokse, og hvis du vil være i bevægelse, og lære samt leve et dynamisk liv, så må du nødvendigvis udenfor din komfortzone. Det er nemlig der dine udfordringer ligger.
Alt vi har kontrol over, hører til komfortzonen. Det er kendt land. Så hvis vi vil udvide territoriet, må vi nødvendigvis ind i det ukendte. Det vil ofte føles usikkert og utrygt. Men sådan er det for os alle, når vi vil vokse. Vi må risikere den vante komfort, og ud på mere usikker grund.
Bliv ven med frygten og dis-komfort
Belønningen er, at vi gradvist vinder mere og mere land ind. Vi bliver bedre og bedre til at risikere uden at skide grønne grise. Være bange ja, men ikke så bange, at det afholder en for at ta´ en risiko. Vi bliver ven med frygten. Den er blot et tegn på, at nu står jeg ved en grænse, der måske skal brydes. Og så er det lige hvornår tiden er inde. For go´ timing betyder al verden. Ingen grund til at presse. Lyt i stedet til dig selv hvad der evt. skal til for at gøde jorden, så du samler mere mod til det næste skridt. Og på den måde modnes.
Fra frygt til fryd — ha´ begge dele med
Det er altid godt at tjekke din jordforbindelse. Når du skal gøre noget der skræmmer dig, er det vigtigt at du henter go´ støtte fra jorden. At du virkelig står i dine ben. At du ser dig for, og ikke forcerer din proces.
Når du sanser det der skræmmer dig, så husk endelig også det der er frydefuldt blot ved tanken om at komme igennem frygten.
Spørg dig selv hvad du allerede frydes ved — hvad er allerede spændende? For frygt er som et tveægget sværd: Frygt på den ene, og fryd på den anden side. Så ha´ begge sider med dig, så du ikke paralyseres af frygten på den ene side, men heller ikke mister jordforbindelsen, ved kun at se på det rare udbytte på den anden side.
Ingen kan nogen sinde komme udenom frygten, men kun igennem den. Frygt er en sammentrækning i systemet. Så ved at gå ind i den sammentrækning, opløses det der holder dig fast, og du får adgang til et øget lov. Og der opstår fryden.
Ingen smerte — ingen nydelse
Det kan være smerteligt at vokse. Alt afhængigt af hvad der er involveret i det skridt du har brug for at ta´. Det er bare vigtigt, at frygten for smerte ikke holder dig tilbage, for så kommer der bare ingen dybere nydelse.
Vi har som regel ikke lyst til at gå ind i en smerte, men vi kan ha´ brug for det. Og det er vigtigt at skelne imellem lyst og behov. For der er bunden energi i en gammel smerte. Og så længe den ikke forløses, så ligger den der og forstyrrer din bevægelsesfrihed. Du vil navigerer efter ikke at blive rørt på det gamle og efterhånden betændte sår. Et sår bliver betændt over tid, hvis det ikke renses.
Tilsvarende et fysisk sår du ikke renser. Hvis det er vokset til en byld, vil du jo også gøre alt for at ingen støder ind i den byld — inklusiv dig selv. Indtil du har fået nok, og taget mod til at få huld på bylden, så såret kan blive renset.
Så behøver du ikke forsvare bylden længere, og tilsvarende er det med de psykiske sår.
Vi forsvarer det, der er ømt.
Med træning kan du blive mere og mere ikke knyttet til smerten. Ikke være så identificeret med den. Men i stedet ha´ en mere neutral indstilling a` la: Nå ja, det gør ondt at træde ind i dis-komfort, men det går jo over. Og til gengæld er der en belønning når jeg er kommet igennem. Jeg får øget frihed. Så det giver jo perspektiv, hvad det andet ikke gør.
Komfortzonen er ikke komfortabel
Smerten går aldrig over, når den ikke slipper. Men det gør den når du vover at møde den 100%. Dvs. sige ja til det du føler. Ta´ det til dig. Lige der slipper den.
Det er en den korteste vej til nydelse. At kontrollere og lægge afstand til smerten, er et liv i lidelse. Og dybest set absolut ikke komfortabelt! Det er bare noget man er blevet vant til. Og derfor en komfortzone. Det er det velkendte.
Bryd en bid af komfortzonen
Så min opfordring er selvfølgelig helt klart, at du ser dig om i dit liv. Hvor henne er der blevet lidt for komfortabelt? Og måske derfor for kedeligt?
Se på dine relationer, dit parforhold, dit ikke parforhold, dit job. Hvor ku´ du ha´ glæde af at bryde komfortzonen. Hvor er der brug for fordybelse eller fornyelse?
Du opdager det ofte, ved at du tænker på nogen, og forestiller dig hvad der skal ske, for så får du lidt hjertebanken. Bare ved tanken. Det er gode tegn. Bare træd varsomt. Ingen pres. Men gør det du syntes er vigtigt for dig.
Og nyd det.
