Fordi det på et tidspunkt knirker, fik du tilføjet noget til din uddannelse. Måske et federe job. Måske skiftede du partneren ud. Eller I flyttede, og fik et barn mere…. Det var godt i en periode, men så var du tilbage i den samme fornemmelse: Der mangler noget. For jeg er dybest set ikke glad.
Hører du til dem, der fornemmer, der er noget, der kalder inden i? Noget du skal lytte til? En subtil fornemmelse? Selvom du måske ikke engang ved, hvad det er, og det måske også føles lidt halvskørt, så er din fornemmelse, at der skal noget radikalt andet til. Der er et missing link. Det er skræmmende at lytte til den stemme, for skam dig — alt ser jo så fint ud.
Ja, på det ydre. Og det er også der, du har skabt forandringer. So far so good.
Og hvis det er det, der virker for dig, så er det jo virkelig dejligt. Du er blevet glad og tilfreds i dit liv, og føler du har de udfordringer du har brug for. Og du vokser i takt med dem. Skønt.
Men hvis det ikke er sådan, trods de ydre forandringer, så er det værd at lytte til den der indre stemme, der bliver ved med at viske til dig. Og måske endda begynder at tale højere og højere? Er tiden inde til at lytte i stedet for at ignorere?
Det kræver commitment, at vende blikket ind ad og lytte til sin indre stemme. Hvad er dybest set sandt for dig? Og så være vedholdende med den dialog. For det at lytte, til hvad der dybest set er sandt for dig, er din helt unikke rejse. Selvfølgelig. Det er en sti du går på, imens du kreerer den. I stedet for at træde på andres stier.
Hvem er du bagom det du kender?
Bag om det du umiddelbart har set – bag om identitet? Bag om vaner, bag om præstationer, andres forventninger osv.? Undersøg det.
Det er en eventyrlig og udfordrende rejse at nå til den kontakt, at du har klarhed i dig selv, hvem du er. Det er en kontinuerlig rejse ind i det ukendte, for at bevare din åbenhed. Og når du ved, hvem du er, så ved du også hvad der passer til dig i dit liv, og hvordan du vil leve det. Der er ikke et endeligt facit, men en vished i en dybere kontakt med dig selv.
Det er meget konfronterende at være på den rejse med dig selv. For på din vej støder du ind i dine skyggesider, der lever i det ukendte. Og det er ikke alle skygger vi har det lige fedt med at afdække. Men også her er det afgørende, at være sand med dig selv. Skyggerne kan være sider du kan li´ men ikke tør udleve eller ta´ ejerskab for, fordi du f.eks. er bange for at se dig selv i et så dejligt lys.
Eller det kan være sider af dig, du ikke bryder dig om, som mennesker har klassificeret som værende såkaldt negative eller no-go. Og det er du blevet påvirket af, og derfor fraspaltet også de sider af dig. Så de nu også lever i skyggen.
Det befriende er, at når du trinvis inkluderer sider i dig, du ellers fraspaltede, så opdager du, at du ikke er dem. De er blot sider af dig. Men det at du har mod til at møde dig selv på godt og svært, og inderligt accepterer det du møder, gør dig fri for at skulle forsvare dig. For nu ved du. Der er ikke længere en betændt byld du skal skjule. Og du ved også, at du er fin som du er. Inklusiv diverse skævheder.
At være sand med dig selv
Det indebærer, at du tør møde hele dig. Efterhånden som sider/tilstande kommer op til overfladen, så er tiden inde til, at komme også den del af dig i møde. Sige ja til det du møder. Sige 100% ja. Så du inkluderer og inderligt omfavner den side af dig. Fra hjertet!
I den kontakt smelter du, og rummer dig selv fra et helt andet dyb.
Det er ikke blot en mental accept, men en inderlig hjertelig omfavnelse. Som når du omfavner dit barn, når det har det skidt. Og stiller dig 100% til rådighed.
Det gør en markant forskel at du reelt kan mærke at du siger helhjertet JA. Og det er det, der skal til.
Du vender på den måde trinvis tilbage til din egen helhed. I løbet af tilpasningsprocessen, som vi alle har været igennem, har vi splittet dele af os fra for at overleve. For når vi som børn/unge ikke blev mødt i det vi nu følte, eller i sider vi ville udfolde, så blev de fortrængt i skyggen. Eller — en anden version — i ren trods blæst ud for fuld skrue. Men intet af det er frihed.
Fra at overleve til at leve
Godt vi overlevede! So far so good. Men I voksenlivet, inviteres vi alle til at leve og ikke fortsætte med at overleve. Og for at leve, er det afgørende, at møde sig selv i det ukendte/u-erfarede liv.
Det er både en smuk og krævende rejse. Belønningen er, at du kommer hjem til dig selv. Her er trygt, og her kan du derfor finde det mod, der skal til, hvis du har brug for at gå andre veje, end den vej du lige har fulgt indtil videre. Det kan være ret så skræmmende at skifte spor. Og det er jo heller ikke sikkert, det er det, der skal til. Men noget vil fordybe sig og justeres, når din indre stemme kalder. Vær nysgerrig! Fat mod til at lytte, og forfølge den.
Der er ikke så mange mennesker — endnu — der tør ta´ på den rejse. Den kræver vedholdenhed. Så har du mod på det, at du bare må lytte til den indre stemme, så er det min erfaring, at der er så meget hjælp at hente på vejen. Du er på ingen måde alene. Du får så meget følge af livet omkring dig, og af andre, der også er ambitiøse med et levende liv.
Har du lyst til følgeskab på din rejse, så kom med i min gruppe:
Sjæls samtaler – og øget nærvær.
Læs mere herover i linket, hvis bl.a. dybe, nærende og hjertelige samtaler er noget for dig
Go` rejse 😊
Hjertelig hilsen, Anne
