Og den mislyd er der, for at minde dig om, at der er mere liv der vil leves, end det ydre liv.
Så tak til mislyden, at den forstyrrer dig igen og igen.
Når du endelig giver dig tid til at være stille, har du en fornemmelse af, at noget ikke er, som det bør være. Der er måske en tomhed – en ulyst – en kedsomhed – fravær af begejstring – frygt – bekymring – irritation – meningsløshed.
Mangel på kontakt til vores indre kan have mange symptomer, og du kan måske føje flere til. Det vigtige er dog at vågne op og blive så godt gammeldags utilfreds, at du vil gøre noget ved det. For så har du lyttet til dit indre der råber: Lyt til mig!
Det er min erfaring, både med mig selv, men også med masser af mennesker jeg har arbejdet med gennem årene, at det er af afgørende betydning at vi laver os et helt liv. Så alt det vi gør, hænger sammen med den vi er.
Og at have kontakt med den vi er, betyder at vi skal investere tid i at raffinere kontakten til hjertet. For vi lever i et samfund, der støtter det vi gør for fuld skrue. Vi skal præstere noget – og vi skal blive til noget.
Ja – vi skal selvfølgelig præstere noget. Men på hvilken måde? Det er hvad der er afgørende.
Kan vi præstere fra væren? Kan vi levere ”varen” fra væren? Kan vi både lytte til og følge vores hjerte og så gøre/handle derfra?
Ja – det er bestemt min erfaring, men det kræver at vi samler os selv, i stedet for at splitte os selv i atomer.
Du kan træne at samle og centrere dig selv, ved at ta` ejerskab for de følelser, du ikke lige syntes er ok. Alt hvad du fordømmer og bedømmer kommer fra det betingede sind. Og det er så vigtigt her at lade hjertet tale.
Hjertet rummer alt – det er inkluderende. Det er bl.a. derfor vi bærer over med vores børn når de er krop umulige. Det er kærligheden der gør, at vi rummer dem. Men kan du også rumme og have empati for dig selv?
Altså også for det, du ikke kan lide ved dig?
For hvis du ikke kan det, så bevæger du dig ind i sindet, og har meninger og bedømmelser om det du føler, og det er jo ikke specielt hjerteligt.
Når du kritisere dig selv, bliver du anspændt, for du er i fuld gang med at fornægte dig selv. Men hvis du ser mere neutralt på den side i dig, du ikke bryder dig om, og ganske enkelt omfavner den. Mærker hvordan det er at møde dig selv lige der, og vover at stå ved, at ”sådan er jeg også” – nogen gange” – så åbner du op for en ny mulighed, hvor dit system kan smelte, og du bliver mere hjertelig med dig selv.
Det er befriende. Og herfra er en dejlig rejse, hvis du vil fortsætte, med at vende hjem til dig selv i stedet for at sige nej, nej, og atter nej.
Så sig ja, ja og atter ja, så du bliver din egen bedste ven.
Herfra kan du blive meget mere klar på hvad der dybest set betyder noget for dig. Og når det er klart, at have mod til at forfølge det.
Det kræver nogle gange at du mister såkaldt status, sådan som du kender til status. Men det der er vigtigt er, at du gør dig klart, hvad succes er for dig. For det er jo hvad du føler for og ikke hvad et helt samfund har dikteret. Så du vover at gå din egen vej, i stedet for at repetere den vej andre går på.
Så kan du følges med nogen der også går på deres egen vej. Det kan være yderst inspirerende.
Jeg husker selv, for 34 år siden, da jeg bævrende af skræk vidste at jeg skulle forlade det job jeg havde og gå selvstændig. Jeg følte mig nemlig bundet på hænder og fødder, og ku´ ikke udfolde min kreativitet. Og i bund og grund var jeg med mennesker, der var mest styret af frygten i deres arbejde, end lyst og visioner. For mig var det dengang et spørgsmål, om jeg ville leve eller om jeg ville fortsætte halvsovende gennem tilværelsen.
Jeg valgte livet.
Jeg mødte min frygt for at gå fallit, og tog chancen. Dybest set syntes jeg ikke det andet var noget valg. Der var kun 1 vej, selvom jeg var vildt bange.
Så det blev en intens træning i at være her og nu: Lige nu har jeg til huslejen – og lige nu, er der penge nok til mad osv osv.
Og specielt denne her: Lige nu lever jeg
Så tak mig – at jeg tog springet for 34 år siden og gik selvstændig
Vi kan jo kun leve vores eget liv. Det er os selv der kender til egne ressourcer, men det kræver at vi tager kontakt med hvem vi er på lidt dybere niveauer, og møder os selv der, så vi kan tage livtag med livet, og skabe det liv vi finder meningsfuldt.
Hvis du har lyst til at træne at fordybe din kontakt til dit hjerte, har jeg flere forskellige former at tilbyde. Jeg har både retreats i Barcelona – og fortløbende aftengrupper i København, Østerbro. Og selvfølgelig individuelt. Det er blot meget mere effektivt i en gruppe, er min erfaring.
Du kan evt. se her:
Mindfulness kursus og yoga i bjergene, Barcelona
Fra Mindfulness til Heartfulness
Lykke til med træningen med at samle dit ydre og indre
Hjertelig hilsen
Anne
