Fra Mindfulness til Heartfulness
Deltag på en uges “Fra mindfulness til heartfulnesss” retreat/kursus med vandre, meditation og yoga i bjergene nær Barcelona:
4.- 11. nov 2023
Tilmelding senest 10. sep. 2023
Forkæl dig selv med en uges (velfortjent) pause med tid til selvforkælelse og fordybelse uden afbrydelser. Deltag på “Fra mindfulness til heartfulnesss” retreat/kursus med selvudvikling, vandre, yoga og meditation i bjergene syd for Barcelona og tæt på vandet.
Genkender du det her?
- At nu vil du bare stoppe med at prioritere det forkerte, så du vælger det, der er helt rigtigt for dig
- Du vil gerne blive bedre til at lytte til dig selv. Stoppe op og være stille, så du (igen) kan mærke forbindelsen til dit inderste
- Det er tid til forandring i dit liv, måske endda på flere planer, men du mangler inspiration til at løfte din energi, så du får glæde og overskud ind i din daglige trummerum
- Du drømmer om et liv med langt mere lyst og mindre pligt
På det her retreat lærer du gennem mindfulness og heartfulness at lytte til din intuition, og stole på det dit hjerte fortæller dig. Det er en sanselig, nærende og livgivende rejse for krop og sjæl. Det er en pause med selvforkælelse, for det er dyb læring om dig i dit liv, og det du vil med det. Du får konkrete redskaber med hjem, der hjælper dig til at ændre handlemønstre og vaner, der lige nu forhindrer dig i at leve det liv, du inderligt gerne vil udfolde.
Vi bor i et fabelagtigt smukt catalansk landhus, der er bygget for 420 år siden, og som er yderst respektfuldt moderniseret. Det ligger lidt syd for Barcelona i bjergene – og samtidig tæt på ved vandet. Der er plads til 10 personer på retreatet, så vi er en lille intim flok.
Vi har egen kok der laver skøn, frisk, smagfuld mad.
Kære Anne. Det har virkelig været en øjenåbner for mig at deltage på kurset. Jeg har lært så meget om mig selv og nok det bedste jeg har gjort for mig selv nogensinde. Tak for et fantastisk kursus.
Opdag nye sider af dig selv, som kan giv dig et friere og ”større” liv
I løbet af retreatet vil vi også drage omsorg for relationerne. At være i gensidig relation er et behov og et grundvilkår for os mennesker. Det er her vi udvikles, trives eller mistrives. Det er her vi alle tidligt har lært en hel masse om hvordan vi kan udtrykke os, eller holde os tilbage. Al den læring viser sig i relationer, og kan nemt føles som en begrænsning for din bevægelsesfrihed.
Derfor vil vi drage omsorg for, at du ikke skal ”passe ind”, men undersøge hvad der er sandt for dig.
Måske oplever du allerede dig selv som et ret frit og easy going menneske, og det er jo bare skønt. Men måske er der stadig ressourcer, du syntes, du ku´ have glæde af at folde mere ud, i din kontakt med andre? Her får du mulighed for at træde ud af komfortzonen, dine vante vaner og måder at agere på, med hjertelig støtte. Så får du nemlig skabt et friere rum at bevæge dig i.
Det er en unik læringsmulighed, at bo sammen i det fællesskab og åbne rum, vi kreerer, hvor alle er indstillet på at lære. Og hvor alle byder ind med sig selv i eget tempo.
Som underviser og menneske, byder jeg ind med mig selv med høj grad af nærvær, integritet, nænsomhed, humor og viden, så det kan understøtte det åbne rum, vi skaber sammen.
Kurset er en unik mulighed for uforstyrret refleksion og fordybelse, samtidigt med at du nyder at slappe af:
-
Du tager hjem med dybe indsigter, lettere om hjertet og klogere på dig selv
- Du får du al den støtte, du har brug for til at se – og mulighed for at ændre, nogle af de vaner og handlemåder, der lige nu bremser dig i at være den, du inderst inde er
- Din læring integreres på en meget enkel og direkte måde. Det er en unik mulighed for virkelig at lære at “walk the talk”
Det, du lærer i selve gruppe-sessionerne, bringes med ud i dine ”pauser”. Og der ser du, hvordan du agerer, eller re-agerer på det, du lige har lært. Det kan du bringe med dig videre ind i din egen proces, og justere, hvis det er nødvendigt. Eller blot glæde dig over det, du har lært, og give det tid til at sætte sig.
Retreatet er ikke bare en uge med vandring, meditation, yoga, dans og fra Mindfulness til Heartfulness, det er så meget mere end dét.
Det lærer du på kurset
-
Gennem mindfulness bliver du bevidstgjort om mønstre, og måder du håndterer livet på. Det hjælper dig ind i nuet at observere disse mønstre – og får dig til at se nye muligheder. Fx ting, der er behov for at ændre? Du øger bl.a. herved din klarhed på grænser.
- Via heartfulness lærer du at åbne mere for hjertet, som er det endeløse rum af hengivelse til det, der er, og frigørelsen fra hvem du tror, du er. Du bliver mere sand med dig selv.
- Vi vil bl.a. gøre brug af teknikker til det dybe åndedræt. Dette er af vital betydning for kontakten med kroppen – og for nærvær. Du vil få meditative øvelser, der kan benyttes i hverdagen.
- Ved at synke mere ind i kroppen, og være i den, gives mulighed for at mærke noget af dens potentiale i nuet. Vi skaber sammen et fokuseret rum for denne undersøgelse, og får direkte erfaring.
- Når spændinger er lokaliseret, er der mulighed for at opløse dem, og dermed frigøre tilbageholdt potentiale, så det uudforskede liv kan komme til udtryk. Du får en mere levende krop med øget gennemstrømning.
Den udvikling, som jeg er i gang med via dette kursus, giver mig glæde overalt i krop og sind! Jeg har troet, at jeg var smadder go´ til at tage plads til mig selv, men har fundet ud af, at jeg kompenserer en hel masse. Det har gjort mig utilfreds og dybest set uglad i mit liv.
Men nu er jeg kommet ind til en mere sand version af mig selv, og jeg kan meget bedre mærke, hvad der betyder noget for mig, og ikke regne den ud – hvad jeg jo alligevel ikke kan (har nemlig forsøgt i årevis).
Min oplevelse af Annes retreat er noget af det mest nærværende, udfordrende, afstressende, behagelige og lærerigt jeg har oplevet i meget langt tid. Jeg fløj der ned med en følelse af skepsis, men fløj hjem med en følelse af lykke.
Det gjorde jeg fordi, at jeg undervejs følte, at jeg kom så meget tættere på mig selv. At NU var jeg seriøst i gang med min egen udviklingsproces. Jeg var på vej. Oplevede masser af energi og en lyst til at erobre verden. Mine skuldre var nede, og livet så bare lettere ud.
Jeg kan varmt anbefale, at tage med på sådan et kursus.
Din underviser og guide på retreatet
Jeg er uddannet psykoterapeut, kropsterapeut, procesleder, coach og yogalærer, og stiftede i 1986 Lifeprocess, som trinvis er bygget op over egen udviklingsproces.
Jeg har lavet mindfulness kurser og retreats i ind/og udland siden 1998 – og jeg elsker det.
Tidligere i livet har jeg selv følt snærende bånd af gamle tillærte ideer om, hvordan jeg burde leve mit liv. Indtil jeg trinvis lærte at afdække lagene, og opdagede, at idealerne i virkeligheden var et forsvar skabt til overlevelse. Først da begyndte jeg reelt at leve. Og den samme mulighed vil jeg gerne give videre til dig.
Det vidunderlige er nemlig at det smitter, det frie rum, der skabes når man skræller lagene af og finder ind til sig selv (igen). Her er andre også velkommen – her er hjerterum.
Jeg inspirerer og leder processen i løbet af ugen og samler trådene til læring.
Vi laver ikke psykoterapi. Retreatet er et selvudviklingsforløb. Fortidens historier er naturligvis velkommen, men vi forholder os udelukkende til, hvordan den viser sig i nuet.
Jeg arbejder proces orienteret, så der bliver plads til det liv, vi alle byder ind med, og som opstår helt organisk. Vi vil bl.a. vandre i det skønne område, og bruge naturen, dens skønhed, kraft og stilhed, til fordybelse og nydelse. Vi bruger også yoga, meditation, dynamisk bevægelse og dans til at øge kontakten med kroppen samt støtte øget bevidsthed. Vi benytter elementer indenfor mindfulness og heartfulness.
Kurset er for dig der ønsker at fordybe kontakten til hjertet. Og som samtidig vil nyde den samhørighed der opstår, når vi alle i gruppen vover at være sårbare. Det er afgørende for at bryde mønstre. Og derfra bringe det lærte ud i kontakt med hinanden.
Så du lærer lige her og lige nu.
Du er seriøst spirituelt interesseret, og ved, at det er afgørende at fordybde det der er vigtigt, og ikke kun det der er behageligt.
Så transformation kan finde sted. Du får go´ mulighed for at træne og erfare den dybere kontakt du har fået. Det er så lærerigt.
Du har tidligere gået i egenterapi, eller har tilsvarende erfaring, der har givet dig et godt fundament for denne udforskning.
Alt det praktiske og mere til
Vedr. Covid19: Tjek altid den nuværende situation.
Dato: 4. – 11. nov 2023
Der er ankomst- og afgangsdag lørdage.
Selve kurset varer 5 dage. (Der er fridag om fredagen.)
Pris i alt: ca. kr. 17.460,- + fly til Barcelona ca. 800,- (Forhøjet kursusafgift for erhverv, se herunder)
Prisen inkluderer:
Kursus afgift private: kr. 6.190,- (Kursus afgift erhverv: kr. 9.190,- + moms)
Kost og logi: kr. 6.060,- i delt dobbeltværelse. Enkeltværelse tillæg: kr. 1580,-
Tillæg til vandreguide: kr. 150,-
Anden transport: Airport bus, tog eller taxa til stedet koster ca. kr. 160,-
Tillæg til Rejsegarantifonden: kr. 400,-
Inden du endeligt tilmelder dig
Hvis vi ikke kender hinanden, mødes vi ca. 30. min. til at skabe kontakt og afklare behov, enten i min praksis på Østerbro, eller hvis du bor langt væk, mødes vi online.
Du kan få langt mere at vide om kurset, ved at ringe til mig eller sende en mail, og du får et dokument med flere detaljer:
Tlf. 24 89 10 71 | info@lifeprocess.dk.
Tilmeldingsfrist: Er den 10. sep. 2023
Jo før du køber flybillet, jo billigere. Og jeg hjælper gerne med bookingen. Du køber først billet, efter vi har været i kontakt.
Tilmelding: Send en mail til Anne: info@lifeprocess.dk eller ring 24891071
Meget mere om hvad andre siger om kurset – KLIK HER
Hjertelig hilsen,
Anne