retreat i bjergene nær barcelona

Fra Mindfulness til Heartfulness

Deltag i en uges retreat “Fra mindfulness til heartfulness” i November 2024, hvor du med vandring, stilhed, meditation og yoga i bjergene syd for Barcelona og tæt på havet, får mulighed for at fordybe dig gennem bevægelse, stilhed, vandring, dans, dialog, og yoga.

Dette kursus tilbyder en velfortjent pause til selvforkælelse og fordybelse, hvor jeg vil støtte dig i at udforske dit hjertes visdom og hjælpe dig med at genkende din særlige værdi.

Tilmelding er senest den 1. september 2024.

Kan du genkende det her?

Du har et ønske om at stoppe med at prioritere det forkerte,  så du vælger det, der er helt rigtigt for dig.

Du vil gerne blive bedre til at lytte til dig selv. Stoppe op og være stille, så du (igen) kan mærke forbindelsen til dit inderste.

Det er tid til forandring i dit liv, måske endda på flere planer, men du mangler inspiration til at løfte din energi, så du får glæde og overskud ind i din daglige trummerum.

Du drømmer om et liv med langt mere lyst og mindre pligt.

fra mindfulness til heartfulness

På det her retreat lærer du gennem mindfulness og heartfulness at lytte til din intuition, og stole på det dit hjerte fortæller dig. Det er en sanselig, nærende og livgivende rejse for krop og sjæl. Det er en pause med selvforkælelse, for det er dyb læring om dig i dit liv, og det du vil med det. Du får konkrete redskaber med hjem, der hjælper dig til at ændre handlemønstre og vaner, der lige nu forhindrer dig i at leve det liv, du inderligt gerne vil udfolde.

Vi bor i et fabelagtigt smukt catalansk landhus, der er bygget for 420 år siden, og som er yderst respektfuldt moderniseret. Det ligger lidt syd for Barcelona i bjergene – og samtidig tæt på ved vandet. Der er plads til 10 personer på retreatet, så vi er en lille intim flok.

Vi har egen kok der laver skøn, frisk, smagfuld mad.

Afspil video

Opdag nye sider af dig selv

At være i gensidig relation er et behov og et grundvilkår for os mennesker. Det er her vi udvikles, trives eller mistrives. Det er her vi alle tidligt har lært en hel masse om hvordan vi kan udtrykke os, eller holde os tilbage. Al den læring viser sig i relationer, og kan nemt føles som en begrænsning for din bevægelsesfrihed. Derfor vil vi drage omsorg for, at du ikke skal ”passe ind”, men undersøge hvad der er sandt for dig.

Måske oplever du allerede dig selv som et ret frit og easy going menneske, og det er bare skønt. Men måske er der stadig ressourcer, du syntes, du kunne have glæde af at udfolde mere i din kontakt med andre?

Her får du mulighed for at træde ud af komfortzonen, dine vante vaner og måder at agere på, med hjertelig støtte. Så får du nemlig skabt et friere rum at bevæge dig i.

En unik mulighed

Det er en unik læringsmulighed at bo sammen i det fællesskab og åbne rum, vi kreerer, hvor alle er indstillet på at lære. Og hvor alle byder ind med sig selv på sin egen måde og i eget tempo.

Som underviser og menneske, byder jeg ind med mig selv med høj grad af nærvær, integritet, nænsomhed, humor og solid viden, så det kan understøtte det åbne rum, vi skaber sammen. Og jeg skatter ligeledes det individuelle møde også i vores fællesskab.

Uforstyrret refleksion og fordybelse

Du tager hjem med dybe indsigter, lettere om hjertet og klogere på dig selv.

Du får du al den støtte, du har brug for til at se – og mulighed for at ændre, nogle af de vaner og handlemåder, der lige nu bremser dig i at være den, du inderst inde er.

Din læring integreres på en meget enkel og direkte måde. Det er en unik mulighed for virkelig at lære at “walk the talk”.

Det, du lærer i selve gruppe-sessionerne, bringes med ud i dine ”pauser”. Og der ser du, hvordan du agerer, eller re-agerer på det, du lige har lært. Det kan du bringe med dig videre ind i din egen proces, og justere, hvis det er nødvendigt. Eller blot glæde dig over det, du har lært, og give det tid til at sætte sig.

Retreatet er ikke bare en uge med vandring, meditation, yoga, dans og fra Mindfulness til Heartfulness, det er så meget mere end dét.

Kurset er for dig der..

Ønsker at fordybe kontakten til hjertet. Og som samtidig vil nyde den samhørighed der opstår, når vi alle i gruppen vover at være sårbare. Det er afgørende for at bryde mønstre. Og derfra bringe det lærte ud i kontakt med hinanden, så du lærer lige her og lige nu.

Du er seriøst spirituelt interesseret, og ved, at det er afgørende at fordybe det der er vigtigt, og ikke kun det der er behageligt, så transformation kan finde sted. Du får god mulighed for at træne og erfare den dybere kontakt du har fået. Det er så lærerigt.

Du har tidligere gået i egenterapi, eller har tilsvarende erfaring, der har givet dig et godt fundament for denne udforskning.

Det lærer du på kurset

Gennem mindfulness bliver du bevidstgjort om mønstre, og måder du håndterer livet på. Det hjælper dig ind i nuet at observere disse mønstre – og får dig til at se nye muligheder. Fx ting, der er behov for at ændre? Du øger bl.a. herved din klarhed på grænser.

Via heartfulness lærer du at åbne mere for hjertet, som er det endeløse rum af hengivelse til det, der er, og frigørelsen fra hvem du tror, du er. Du bliver mere sand med dig selv.

Vi vil bl.a. gøre brug af teknikker til det dybe åndedræt. Dette er af vital betydning for kontakten med kroppen – og for nærvær. Du vil få meditative øvelser, der kan benyttes i hverdagen.
Ved at synke mere ind i kroppen, og være i den, gives mulighed for at mærke noget af dens potentiale i nuet. Vi skaber sammen et fokuseret rum for denne undersøgelse, og får direkte erfaring.

Når spændinger er lokaliseret, er der mulighed for at opløse dem, og dermed frigøre tilbageholdt potentiale, så det uudforskede liv kan komme til udtryk. Du får en mere levende krop med øget gennemstrømning.

Jeg, Anne, er din underviser og guide på retreatet

Jeg er uddannet psykoterapeut, kropsterapeut, procesleder, coach og yogalærer, og stiftede i 1986 Lifeprocess, som trinvis er bygget op over egen udviklingsproces.

Jeg har lavet mindfulness kurser og retreats i ind/og udland siden 1998 – og jeg elsker det.

Tidligere i livet har jeg selv følt snærende bånd af gamle tillærte ideer om, hvordan jeg burde leve mit liv. Indtil jeg trinvis lærte at afdække lagene, og opdagede, at idealerne i virkeligheden var et forsvar skabt til overlevelse. Først da begyndte jeg reelt at leve. Og den samme mulighed vil jeg gerne give videre til dig.

Det vidunderlige er nemlig at det smitter, det frie rum, der skabes når man skræller lagene af og finder ind til sig selv (igen). Her er andre også velkommen – her er hjerterum.

Jeg inspirerer og leder processen i løbet af ugen og samler trådene til læring.
Vi laver ikke psykoterapi. Retreatet er et selvudviklingsforløb. Fortidens historier er naturligvis velkommen, men vi forholder os udelukkende til, hvordan den viser sig i nuet.

Jeg arbejder proces orienteret, så der bliver plads til det liv, vi alle byder ind med, og som opstår helt organisk. Vi vil bl.a. vandre i det skønne område, og bruge naturen, dens skønhed, kraft og stilhed, til fordybelse og nydelse. Vi bruger også yoga, meditation, dynamisk bevægelse og dans til at øge kontakten med kroppen samt støtte øget bevidsthed. Vi benytter elementer indenfor mindfulness og heartfulness.

Alt det praktiske

Dato: 2.- 9. November 2024.

Tidspunkt: Der er ankomst- og afgangsdag lørdage.
Selve kurset varer 5 dage. Fredag er afsat til fordybende selv-refleksion. Indstille sig på hvad der skal implementeres tilbage i det danske.

Deltagere: Der er plads til 10 personer på retreatet, så vi er en lille intim flok.

Maden: Vi har egen kok der laver skøn, frisk, smagfuld mad

Huset: Vi bor i et fabelagtigt smukt catalansk landhus, der er bygget for 420 år siden, og som er yderst respektfuldt moderniseret. Det ligger lidt syd for Barcelona i bjergene – og samtidig tæt på ved vandet. 

Covid-19: Hvis det er aktuelt til den tid, bedes du venligst møde op med en frisk coronatest, også hvis du er vaccineret. Så ved vi, så godt vi nu kan, at ingen er smittebærer.

Pris i alt:
ca. 17.460 kr. + fly til Barcelona ca. 800 kr.
(Forhøjet kursusafgift for erhverv, se herunder)

Prisen inkluderer

Kursus afgift private: 6.190 kr.
Kursus afgift erhverv: 9.190 kr. + moms

  • Kost og logi: 6.060 kr. i delt dobbeltværelse. Enkeltværelse tillæg 1580 kr.
  • Tillæg til vandreguide: 150 kr.
  • Transport: Airport bus, tog eller taxa til stedet koster ca. 160 kr.
  • Tillæg til Rejsegarantifonden: 400 kr.

Jo før du køber flybillet, jo billigere. Og jeg hjælper gerne med bookingen. Du køber først billet, efter vi har været i kontakt.

Tilmeldingsfrist: Senest 10. september 2024

Inden du endeligt tilmelder dig

Book en tid til en afklarende gratis samtale, hvis vi ikke kender hinanden.

Vi mødes ca. 20 min. til at skabe kontakt og afklare behov, enten i min praksis på Østerbro, eller hvis du bor langt væk, mødes vi online.

Hvis du vil du vide mere om kurset, så tøv ikke med at ringe eller sende en mail:
Tlf. 24 89 10 71 | info@lifeprocess.dk

Tilmeldingsfrist: Senest den 10. september 2024

Strengthen your intuition in a simple way through the body

Receive audio files as a gift and sign up for the newsletter at the same time.

Styrk din intuition på en enkel måde via kroppen

Modtag lydfiler som gave og tilmeld dig samtidig nyhedsbrev.