Sådan bliver du konstruktiv med vrede

Kursus i København, Østerbro fredag den 23. nov. kl. 17-19.30 og lørdag den 24. nov. kl. 10-17, 2018

Jeg har hørt mange sige, at vrede er negativt. Ja – når den tilbageholdes.
Og derefter knaldes ud i hovedet på sagesløse.
Eller rettes indad mod dig selv i gentagne selvbebrejdelser.
Måske også følelser af skam.
Men det har jo intet med selve vreden at gøre.

Vrede er blot en følelse. Og følelser er et feedback system. Vi får feedback fra os selv om, hvad vi føler og hvad vi har brug for – om godt og skidt. Og når vi bliver vrede, så fortæller den os, at her er noget vigtigt på spil. Noget der betyder noget for os.
Og derfor skal vi naturligvis reagerer.

Beskyt hjertet

Jo mere vi forfiner hjertets kvaliteter og bliver mere og mere åbne, jo klarere skal vores grænser være. Klare og fleksible. Og vreden hjælper os til at skille ad. Det er udramatisk. Og det er enkelt, når du selv står inde for det. Det kan have konsekvenser selvfølgelig. Men det har det også, hvis du ikke lytter til dig selv. Og følger dig. I værste fald må du lukke for hjertet, for at lave en indirekte beskyttelse.

Tidlig læring om vrede

Mange mennesker har ikke lært fra barnsben, hvordan de skal udtrykke vrede. Ikke uden de selv eller andre kom til skade.
Vrede hjælper en med f.eks at sætte grænser. Vi udtrykker, når noget ikke er ok. Men hvis du er blevet forhindret i det, i løbet af opvæksten, så blev din evne til at sætte grænser forstyrret.

Som overlevelses strategi udviklede du dig måske i stedet til en ”pleaser” – og er nu overmedgørlig. Lytter ikke længere til dine egne behov, men i stedet til hvad andre ønsker af dig. Så vreden bliver undertrykt. Det er ikke ensbetydende med, den ikke er der. Den ligger bare til opbevaring. Og jo mere der opbevares, jo tungere og mere kompleks hverdag. Der er jo en del i bagagen, der skal navigeres udenom. For du vil jo ikke for alt i verden have vreden op til overfladen.
Men utilfredsheden ligger og ulmer, og ud kommer den på indirekte måder. F.eks. sarkasme, afvisning, tavshed, sige ja og gøre nej….. osv osv.

Måske har du udviklet en form for overkompenserende overlevelses strategi, hvor du ”slår” om dig med vrede. Er nød til at råbe for at føle dig hørt. Projicerer på dine omgivelser. Hvor er de håbløse! Sender skyld ud. Kalder dem de værste ting. Nogen gange højt. Andre gange måske inden i dig selv.
Måske bliver du ikke kun voldelig i sproget, men også fysisk. Og får måske bondeanger, når tordenskyen har lagt sig.
Måske siger du det højt. Måske ikke og bebrejder i stedet dig selv, at du er et dårligt menneske. Hvad du jo ikke er. Du kan blot ikke håndtere vrede.

Eller, du trækker dig måske ind i dig selv, og forskanser dig bag et skjold, så snart der er situationer der kan udvikle sig til en konflikt. Og det skjold kan senere blive et slags dulmende skjold. F.eks stoffer, cigaretter, alkohol, mad eller beroligende medicin.

Den gode nyhed er: Du overlevede!

Og, du kan i dit voksne liv lære at være konstruktiv med din vrede.
Måske er tiden inde til at leveat leve med at du støtter dig i et direkte udtryk.
At leve med, at du giver dig selv det rum du har brug for til at være dig.

Hvis du ikke er parat, så giv dig lige at øjebliks refleksion: Hvad er konsekvenserne? Hvad skal du så fortsat overleve med?
Tænk over det – og helt uden fordømmelse. Det skal måske modne før du føler dig parat.

Sådan lærer du at udtrykke vrede

På dette kursus vil vi arbejde med:
– At forstå din vrede og hvor den kommer fra.
– Sårbarhed, skyld og skam
– Jordforbindelse og centrering, så du kan føle du står i dig og på jorden.
– Erfare hvordan vrede kan gennemstrømme kroppen uden at trykke den af.
– Sætte sunde grænser – sige ja og sige nej uden at nedgøre dig selv og andre.
– Kærligheden til dig selv

Tid: Fredag den 23. nov. kl. 17-19.30 og lørdag den 24. nov. kl. 10-17
Leder: Kropspsykoterapeut Anne Jørgensen. Forfatter til bogen ”Som havet sliber sten”. Tlf: 24891071 info@lifeprocess.dk

Tilmeld dig her: Skriv til Anne på info@lifeprocess.dk
eller ring på mobil nr. 24891071
Sted: Århusgade 2, 2100 København Ø

Kursusafgift:
Kr. 1.400,-. Erhverv: Kr. 2.100,- + moms
Tilmelding: Deadline den 28. oktober. Tilmeldingen er bindende også i tilfælde af fravær, inkl. sygdom, skal den fulde kursusafgift fortsat betales. Disse betingelser er du indforstået med ved tilmeldingen. – Ring meget gerne ved evt. spørgsmål.

2018-10-11T03:01:22+00:00