Vrede hører hjemme i spiritualitet

Mange som er på den spirituelle vej, mener at vrede er et no go. At vrede ikke længere har noget med dem at gøre. Det er en vildfarelse, totalt forfejlet og selvundertrykkende efter min mening.

Vrede der er tilbageholdt i kroppen, skal transformeres. Det er den eneste måde vi kan skifte frekvens og dermed få mere lys og lethed i livet. Alt hvad vi holder tilbage gør os tunge. Så vil du seriøst ha´ mere lys og lethed i det liv, er det vigtigt også at stå ved, det du ikke kan li´. Og har døbt negativt. De følelser skal ha´ kærlighed ved at blive omfavnet, og så slippes. Den healingsprocess bringer dig hjem til dig selv.

Følelser, alle følelser, er et feedback system, og vrede informerer os om, at der er noget galt. Der er noget der ikke er ok. Og når vi har reageret på det, fra et balanceret sted, så er vreden passeret.

Står den sukkersøde candyfloss i vejen for en ærlig kontakt?

Jeg har mødt mange på den min spirituelle vej, som ganske enkelt står af og vender ryggen til, når der er vrede i farvandet. “Nææ, det er de færdige med, det der psykologiske halløj”. Nu er de kommet videre og er all peace, love and harmony!
Ok så — men hvis det er tilfældet, så er der vel ingen grund til at vende ryggen til? Hvis der er så meget harmoni og fuld accept.

Følelser er i os altid — også vrede. Det er tilstande der kommer og går. Og nogen gange holder vi fast i dem, fordi der er noget der ikke kan passere blødt igennem, hvad der kan være masser af grunde til.
Hvis du f.eks. har et syn på dig selv om, at du er “færdig med det psykologiske halløj”, som jeg har hørt nogen sige. Og du syntes at såkaldt negative følelser som vrede, er noget ufint. Ja, så er man jo nød til at lukke sig om den følelse, når den rejser sig inden i. Og i stedet spænde op, så følelsen ikke smutter op til overfladen. Næ puh ha, det ville da være grimt.

Følelser er energi, og når de først er antændt, så går de i bevægelse: E-motion. Og hvis de ikke kan slippe kroppen, så sætter de sig i den, og kan skabe anspændthed. Eller dødhed a la “jeg mærker ikke noget som helst”.

Så når vi gemmer følelsen af vrede væk — så er vi nød til at lægge afstand til den person vreden er rettet imod. Mange kender det sikkert fra et parforhold f.eks, men kan mærke der er noget i gære. Der er en mærkelig afstand til partneren. Du spørger måske: Er der noget galt? Og partneren svarer undvigende: Nej, der er ikke noget galt, jeg er bare lidt træt. Eller en anden undskyldning for ikke at komme ind i det rum det er, at stå ved sin vrede.
Men specielt når vi kender hinanden godt, så kan vi jo mærke afstanden.
Der er noget, der er lukket sammen om inden i. Og når vi er bange for konfrontationerne og sige højt hvor skoen trykker, så begraves den prut i stedet. Og der kan den ligge længe sammen med andre prutter og komme til at lugte rigtig dårligt.
Det er ærligt talt langt til all peace, love and harmony.

Jeg selv oplever, der er vildt meget læring i ærlige relationer, i stedet for at gå i flyverskjul. Så hvis der er uklarheder i relationen, så tager jeg altid bladet fra munden. Det kan være noget med timing, hvornår det er det mest frugtbare tidspunkt, men gøres skal det. Jeg bliver utryg når jeg fornemmer afstanden, for hva´ pokker er der galt?
Og det er jo ikke sikkert der er noget galt — at jeg har gjort noget galt — men min partner er måske støt over noget. Og det er stadig vigtigt at mødes i de følelser, der er på spil. Det fordyber kontakten. Og sætter fri. Sætter os dejligt fri for at være forkerte. Og så kan vi slappe af — og et ærligt sted fra være all peace love, and harmony.

Jeg syntes det vil være meget klædeligt, også når vi er på den spirituelle vej, at komme ud af det sukkersøde, så der ikke er en candyfloss i vejen som forsvar for en ærlig kontakt. Det er ok at være bange for at vise de følelser der kan være svære, som f.eks. vrede, men det er jo netop derfor, det er vigtigt at øve sig. Vi bliver jo alle hele tiden mere bevidste, når vi tør gå derhen, hvor frygten er.

Det er en gave at kunne vokse livet igennem, og vreden er en nødvendig ven. Og er I ikke venner nu, så bliv det!

Der er altid læring gemt i en sammentrækning. Så frygt ikke frygten, men omfavn den. Ønsk den velkommen, selvom den er skræmmende.
Jo mere intim du kan være med dine egne følelser, jo enklere er det at navigerer i dit følelseslandskab.
Jo mere du møder dig selv og inderligt omfavner, jo mere lys og lethed kommer der i dit liv.

Sig til dig selv: Ja, jeg er bange. Stå ved det. Alle har altid en go´ grund når der opstår frygt — alle. Både dig og mig. Lad ikke frygten holde dig tilbage — gør hvad du skal gøre, selvom du er bange.

Jeg lavede mig et motto i mine unge år: Fuck the fear. Det gjorde jeg fordi jeg havde så meget frygt i mig. Men jeg ville ikke lade det styre mit liv. Og det har i den grad båret frugt.
Og jeg er da stadig bange. Hver evig eneste gang jeg træder ind i det ukendte, så kommer frygten. Men jeg lader mig ikke skræmme af den. Den får mig ikke til at stoppe mit forehavende. For den er en invitation til at udvide mig. Og det er jo en gave at kunne vokse livet igennem.

Flere blogindlæg

Fanget af gamle mønstre?

Du kan bedst hjælpe dig selv, og andre, når du lever autentisk. Læs, hvordan “Fra mindfulness til heartfulness” kan hjælpe dig til at slippe kvælende rutiner og unødige hensyn.

Læs mere

Strengthen your intuition in a simple way through the body

Receive audio files as a gift and sign up for the newsletter at the same time.

bevidstheds træning i din hverdag

Modtag 2 enkle lydfiler, som gave, og tilmeld dig samtidig nyhedsbrev med inspiration.